kursus balle.014

Nyt kursus om Flipped Classroom

Posted on Posted in Blog

Den 1. og 2. marts afholder jeg igen et kursus om Flipped Classroom, der strækker sig over to dage, på Balle Efterskole nær Vejle. Alle med interesse for Flipped Classroom kan melde sig til kurset, som er tilrettelagt praksisorienteret med en stort mængde hands on. Vi kommer til at arbejde med emnet i 11 timer fordelt over to dage, og derudover er der lagt op til videndeling om aftenen efter en god middag. Jeg lavede et lignende kursus sidste år på Balle Efterskole, og dagenes opbygning er fremragende til at fordybe sig i hvordan Flipped Classroom kan være med til at skabe bedre læring. Du kan tilmelde dig og læse mere ved at trykke her eller tjekke resten af denne side ud, hvor jeg skriver lidt mere om dagene.

Hvad lærer du?

Når du deltager i kurset, får du...

  • en introduktion til Flipped Classroom
  • et indblik i den didaktik vi arbejder med
  • redskaber til videoproduktion
  • vejledning i programmer til iPad, mobilen og computeren
  • et overblik over hvordan du deler videoer med eleverne
  • kendskab til hvordan du strukturere timer
  • bygget et digitalt klasseværelse til online undervisning
  • et gratis hæfte på 32 sider om Flipped Classroom
  • mulighed for at videndele med kolleger
Tilmeld dig kurset

Opbygning

Oplæg
30%
Hands on
70%

Program

Velkomst

Dag 1: 09.15 – 09.45

Ankomst og morgenkaffe på Balle Musik- og Idrætsefterskole

Flipped Classroom

Dag 1: 10.00 – 13.00

Anders Schunk giver en introduktion til idéerne bag Flipped Classroom og tager udgangspunkt i sin egen undervisning som lærer på Elev Skole i Aarhus. Derudover bliver forskellige tekniske muligheder for videoproduktion gennemgået.

Videoopgave 1

Dag 1: 10.00 – 13.00

Todelt opgave der handler om videoproduktion og online deling af videomateriale. Deltagerne skal på baggrund af Anders’ oplæg planlægge og producere en kort video, der forklarer hvad Flipped Classroom er. Videoen skal efterfølgende lægges på nettet.

Frokost

Dag 1: 13.00 - 14.00

Frokost på Balle Musik- og Idrætsefterskole

Diskussion

Dag 1: 14.00 – 18.30

Vi ser et udvalg af de videoer, som blev produceret om formiddagen og tager en snak om de erfaringer, vi har gjort os.

Videotyper

Dag 1: 14.00 – 18.30

Oplæg om muligheder for at tilrettelægge videoer til forskellige undervisningssituationer. Deltagerne får en introduktion til flere videotyper og produktionsmuligheder.

Planlægning af videoundervisning

Dag 1: 14.00 – 18.30

Deltagerne planlægger en række videoer til forskellige formål. Deltagerne vil blive introduceret for forskellige planlægningsmuligheder til at lave didaktiserede videoer og skal tænke planlægningen ind i deres egen praksis.

Aftensmad

Dag 1: 19:00 - 20:00

Videndeling

Dag 1: 20:00 -

Videndeling med kolleger i hyggelige omgivelser og med mulighed for et glas vin, en øl eller en vand.

Morgenløb

Dag 2: 7:00 - 8:00

Tilbud om morgenløb for de friske eller en tur i Balle Fitnesscenter for din morgenfriske.

Morgenmad

Dag 2: 08:00 - 08:45

Det digitale klasseværelse

Dag 2: 08:00 - 08:45

En helt central del af det at bedrive Flipped Classroom er, at der til undervisning etableres et samlet sted på nettet, hvor disse små didaktiserede videoer samles og organiseres for en bestemt elevgruppe. Det kan kaldes et virtuelt eller digitalt klasserum på nettet.

Byggemodul

Dag 2: 10:00 - 12:30

Deltagerne arbejder med opsætning af digitale klasseværelser, hvor gårsdagens videoer integreres.

Evaluering og afslutning

Dag 2: 12:30 - 13:00

Frokost og farvel

Dag 2: 13:00
Print program