Skærmbillede 2014-01-11 kl. 16.59.25 1

Her er dagens tavleforedrag aflyst

Posted on Posted in Blog, presse
Undervisningsformen flipped learning kan gøre undervisningen mere dynamisk og differentieret. Børnene får tavleundervisningen derhjemme i form af video-podcasts og mini-spørgeskemaer. Det giver læreren mere fleksible rammer til at anspore hver enkelt elevs læring.

Af ALBERT RØNNING ANDERSSON, Politiken 7. januar 2014

Hjemme på værelset lidt uden for Aarhus sidder 11-årige Josefine Kornmaaler med sin iPad i hænderne, fødderne oppe og stearinlyset tændt. Klokken er ca. 20.00, og hun gør sig klar til dagens undervisning. Hun logger ind på sin skoleklasses fællesblog og trykker på videoen ’Komposition’. På skærmen toner hendes lærer fra skolen frem.

»En fortælling er det redskab, en forfatter har til at præsentere sit budskab med. Det er ikke tilfældigt, hvordan han gør det. Det, vi nu skal se på, er, hvordan forskellige kompositionsgreb virker på læseren. In medias res er et af dem«, lyder det fra læreren på iPaden.

»Hov, der gik det lige lidt for hurtigt. Jeg spoler lige tilbage og ser det igen«, siger Josefine Kornmaaler.

»Det er rart, at man selv kan bestemme tempoet, man lærer i. Og de digitale spørgsmål er rigtig gode, for så får man lige tænkt sig om en ekstra gang. Desuden kan min lærer så også se, om vi har forstået, hvad han har fortalt, og hjælpe til der, hvor det kniber«, siger hun.

Og netop dét er pointerne ved undervisningskonceptet flipped learning, som den 29-årige lærer Anders Schunk på Elev Skole ved Aarhus har praktiseret i godt et års tid, og som navnlig i USA har vundet stor udbredelse.

Som navnet antyder, består flipped learning i at vende den klassiske model for undervisning om. Det, der normalt er foregået i klassen, bliver med flipped learning til hjemmearbejde, og det, der normalt har været lektier, laves i klassen.

Traditionel undervisning i et klasselokale er bygget op om elever, der lytter til læreroplæg af 20-30 minutters varighed, hvorefter de aktiveres ved i grupper, par eller enkeltvis at løse en række opgaver. Det, eleverne ikke når i skoletimen, får de for som lektier hjemme.

Anderledes er processen med flipped learning. Den starter hjemme hos den enkelte elev, idet læreren forud for skoletimen har lagt en video, som introducerer et emne, ud på en onlineplatform.

I videoen gennemgår læreren emnet, som dermed får samme funktion som det traditionelle oplæg. Videoen er lektien, eleven har for hjemme. Den kan vare 10-15 minutter, og sammen med videoen er der spørgsmål, eleven skal svare på, eller en lille opgave, der skal løses. Resultatet bliver, at eleverne dagen efter møder op i klassen med en forhåndsviden, der normalt først skulle erhverves ved lærens oplæg.

Fra oplægsholder til vejleder

Og det har en række fordele, mener lærer Anders Schunk, der bruger flipped learning i både dansk-, matematik- og historieundervisningen af sine 5.-klasse-elever.

»Ikke alle elever lærer på samme måde. Nogle forstår budskabet med det samme, mens andre har behov for flere gentagelser. Og ikke alle har mod på at række fingeren op for tredje gang i timen, hvis der er noget, de ikke forstår. Med flipped learning kan de styre repetition og tempo helt selv på tidspunkter af dagen, der passer dem«, siger han og peger også på de øgede muligheder for differentieret undervisning, som konceptet muliggør.

Desuden frigøres den tid, Anders Schunk tidligere brugte på det traditionelle tavleoplæg, til egentlig sparring med eleverne.

»Jeg når rundt til flere elever, som jeg kan hjælpe med opgaver, de måske ikke kunne få hjælp til hjemme. Min rolle som lærer i klassen skifter derfor fra oplægsholder til vejleder«, siger han og nævner til slut den øgede forældreinddragelse som en fordel ved flipped learning:

»Med videoerne får forældrene en langt større forståelse for og indblik i, hvad vi laver i skolen, og kan lettere hjælpe til med arbejdet hjemme. Det tror jeg, mange efterspørger«, siger han.

Det er Josefines mor, Irene Knudsen, enig i. Hun synes godt om den nye undervisningsform, som endda har bragt hende og datteren tættere sammen.

»Vi ser ofte videoerne sammen, taler om dem og bruger dem i hverdagen, f.eks. når vi er på indkøb, og de lige har haft et emne om overslagsregning. Josefine ser nu ikke hjemmearbejdet som noget, der skal overstås, men som spændende forberedelse. Det smitter af på humøret og sammenholdet«, siger hun.

Mulighed for at gøre forskel

Også på forskerfronten er der begejstring. Niels Egelund, professor på Aarhus Universitet, kalder flipped learning for »nytænkning og anvendelse af it på måder, der rummer enorme perspektiver«.

Han mener, den omvendte undervisning flugter med regeringens skolereform, der blandt andet fokuserer på øget inklusion og bedre differentiering.

»Flipped learning giver mulighed for at spørge mere differentieret ind til eleverne. Og hvad angår inklusionsdagsordenen, bliver det nemmere at nå de elever, der før har haft svært ved at følge med i, hvad læreren docerede fra tavlen. Man imødekommer mange af skolereformens elementer med det her«, siger han og bakkes op af Niels Schmidt, pædagogisk konsulent inden for læring, teknologi, medier og digitalisering i Aarhus Kommune:

»Den omvendte læring åbner for en undervisningsdifferentiering, der både kommer de svage og dygtige elever til gavn. Desuden lægger skolereformen op til øget anvendelse af it i undervisningen, og der falder flipped learning fint ind«, siger han og peger på, at undervisningen kan gøres mere dynamisk og levende med de videoer, lærerne bruger i flipped learning.

Det mener også Josefine Kornmaaler, der hjemme på værelset i Elev har lukket iPaden i for i dag.

»Videoen var både sjov og lærerig, men jeg overvejer at skrive en note til Anders om, at det med in medias res var lidt svært at forstå«, siger hun.

»For så ved han, at det er noget, jeg gerne vil have uddybet. Det er ret smart«.

albert.andersson@pol.dk

Ekspert: Lettere sagt end gjort
’Flipped learning’ kan være fint, men udfordringerne er flere og potentialet derfor knap så lovende, siger forsker i skole-it. Ikke alle er positivt stemt over for brugen af ’flipped learning’ som læringsredskab i folkeskolen. Blandt de skeptiske er cand.pæd. i didaktik Rasmus Fink Lorentzen, der skriver ph.d. med fokus på it i skolen. Han peger på tre problematiske forhold ved læringskonceptet, hvor eleverne forbereder sig hjemme under videoinstruktioner fra læreren og laver deres lektier i skolen. »Det kræver kreative evner at komponere en tekst til et videoformat, hvor både speak, tegning, demonstration og tale indgår. Lærerne skal kunne tilrettelægge sin undervisning til en digital platform, der er forskellig fra den, de er vant til. Det er ikke alle, der vil kunne lære det«, siger han. Han peger derudover på den megen forberedelsestid, videoer kræver. En tid, lærerne i forvejen er presset på, mener han. »Forberedelsesfaktoren i folkeskolen er lille. Med skolereformen reduceres den yderligere, og jeg kan ikke se, hvordan lærerne skal finde flere kræfter til den del af skoledagen«. Endelig giver produktionen af videoerne anledning til eksponering af lærerne, som mange vil finde intimiderende. »Når man underviser i en klasse, taler man til eleverne. Læringen foregår i et fortroligt rum, lærerne udstiller sig selv og får undervisningen til at fungere i kraft af deres relationskompetence. I det øjeblik man optager sin undervisning og lægger den online, udvides modtagergruppen til at omfatte forældre og venner. Den tærskel er vanskelig at overskride for mange lærere, der nemt vil komme til at føle sig udstillet«, siger han og konkluderer, at flipped learning »næppe vil ændre grundlæggende på måden, vi underviser i fremtiden«. ALBERT RØNNING- ANDERSSON
Kilde: Politiken 7. januar 201414 - 1
Share Button