Flipped Learning bog

Forord til bogen “Flipped Learning”

Posted on Posted in Blog
I marts 2015 udgav forlaget Turbine bogen “Flipped Learning – vejen til engageret læring” som er en oversættelser af Jon Bergmann og Aron Sams seneste udgivelse. Jeg har skrevet bogens danske forord, som du kan læse længere nede her på siden.
Flipped Classroom
249,95
Jon Bergmann & Aron Sams
Turbine
Bogens forfattere - Jonathan Bergmann og Aaron Sams - har i årevis arbejdet med Flipped Classroom. I bogen præsenterer de deres erfaringer og giver gode råd til, hvordan man kan komme i gang. Anders Schunk har skrevet bogens forord. Han bruger vejledningsvideoer til daglig og er en af de danske pionerer.
KØB BOGEN
Flipped Learning
299,95
Jon Bergmann & Aron Sams
Turbine
Flipped Learning bygger videre på Flipped Classroom. Der er fokus på individuel læring, hvor tiden i klassen bruges på samtaler og på at hjælpe elever til at optimere deres læring. Det sker med udgangspunkt i det faglige niveau, som hver enkelt elev befinder sig på. Anders Schunk har skrevet bogens forord.
KØB BOGEN

I de senere år har jeg oplevet en stigende interesse for brugen af Flipped Learning i den danske undervisningsverden. Flere og flere undervisere taler om Flipped Learning, lærerstuderende eksperimenterer med metoden i deres praktik, og de skriver efterfølgende studieopgaver om deres erfaringer. Debatindlæg på hjemmesider som folkeskolen.dk får rekordmange kom- mentarer og læsere, virksomheder udvikler og sælger software og hardware, der kan hjælpe læreren med at implementere Flipped Learning i undervisningen, og flere forlag har udgivet bøger om emnet. Flipped Learning er på alles læber, og mange vil gerne blive klogere på flipperiet.I to år har jeg afholdt kurser om Flipped Learning på skoler i hele landet. Gennem det arbejde har jeg talt med mange un- dervisere, og min oplevelse er, at mange kan se fordele ved at bruge en Flipped Learning-model, men rigtig mange har også svært ved at komme i gang.Da Turbine Forlaget bad mig skrive forord til denne oversæt- telse af Jonathan Bergmann og Aaron Sams’ seneste udgivelse, blev jeg bedt om et afsnit med tips til den praktiske del af arbejdet med Flipped Learning. Jeg vil derfor ikke, som bogens amerikanske forfattergruppe har gjort, fortælle min historie med Flipped Learning. Derimod vil jeg give bud på, hvordan du nemt kan komme i gang med at flippe din undervisning. Jeg vil rette fokus mod produktion af en video. Det er nemlig den del af processen, som kan virke uoverkommelig for mange. Derudover vil jeg give bud på, hvilke tre videotyper der kan være relevante at bruge i undervisningen. Så dette forord er altså praksisorienteret på den del af arbejdet med Flipped Learning, der handler om videoproduktion.

Lad mig dog begynde med at slå en vigtig pointe fast. Når vi taler Flipped Learning, er der intet, der begynder eller slutter med videoproduktionen. Du flipper ikke din undervisning ved at lave en video. Eleverne bliver ikke dygtige til faget, fordi de har set video. Eleverne kan dog tilegne sig kompetencer i forhold til emnet gennem de aktiviteter, videoen danner grundlag for. Derfor bør videoen opfattes som et redskab, du kan bruge som en del af den undervisning, der ud over video består af elevaktiverende, undersøgende og skabende aktivi- teter. Tilsammen kan vi kalde det Flipped Learning.

Videoens forskellige formål

Når man vil lave en video til undervisning, handler det ikke om at levere det samme indhold igennem et nyt medie. Principperne for indholdet bør ændres. Med video får vi mulighed for at iscenesætte det indhold, vi gerne vil formidle til eleverne i langt højere grad, end vi har mulighed for i klassen. På videoen er der ingen afbrydelser, og der er ikke problemer med projektorer, der ikke vil virke. I det hele taget kan vi strukturere leveringen af stoffet i højere grad. Derved kan en video forhåbentlig blive en langt mere præcis og komprimeret formidling. Dvs. en formid- ling, der i større omfang kan støtte elevernes læring. Videoer kan se ud på mange forskellige måder, og videoer kan have mange forskellige formål. Fælles for alle videoer er dog, at de er tilret- telagt til undervisning. Vi kan altså tale om didaktiserede videoer.

Jeg vil her fremhæve tre videotyper, som jeg har gode erfa- ringer med at bruge. De tre typer er kun et lille udpluk af en større videotypologi, som man sagtens kunne lave i forhold til Flipped Learning. Video kan bruges på mange forskellige måder, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Den instruerende video
Den instruerende video er populær i arbejdet med Flipped Learning. Det er den videotype, som kan hjælpe eleven med at gennemføre forskellige handlinger. Det kunne være at benytte noget bestemt software, bruge et arbejdsredskab eller arbejde med en opgave. Den instruerende video bygges ofte op på den måde, at man begynder med en beskrivelse af mål. Derefter beskriver man, hvad der skal bruges for at udføre opgaven for så at slutte af med en beskrivelse af arbejdsgangen: Først gør I sådan, så sådan osv. Et eksempel kunne være dansklæreren, der vil instruere i at benytte personkort. Videoen fungerer som instruktion inden for et emne om tekstanalyse, hvor eleverne blandt andet skal lave en personkarakteristik. I videoen begynder læreren med at fortælle, hvad man kan bruge et personkort til. Derefter viser læreren, hvordan man kan tegne sit eget personkort, og læreren giver så eksempler på, hvordan eleven kan udfylde per- sonkortet. Læreren får her mulighed for at introducere begreber som indre og ydre personkarakteristik. Læreren instruerer altså eleverne i, hvordan de kan løse en bestemt opgave, og han/hun introducerer samtidig de begreber, eleverne bør kende for at arbejde med og forstå et personkort. Timen kan efterfølgende begynde med, at læreren uddeler papir, som eleverne kan tegne deres personkort på. Dernæst arbejder eleverne med at udfylde personkortene i forhold til en bestemt tekst. Elevernes diskussioner om tekstens personer er omdrejningspunkt for timens aktivitet, som tager afsæt i elevernes kendskab til per- sonkortet som et redskab til at analysere tekster. Aktiviteterne varieres i timen. Vi kan også møde instruerende videoer, der viser, hvordan forskellige regler eller modeller fungerer. I matematikundervis- ningen er det meget populært at lave videoer, der instruerer i bestemte regnemetoder. I videoen kan læreren vise, hvordan man kommer fra A til B i en udregning, og eleven kan følge udregningen på skærmen. Det er klart, at eleven ikke bliver dygtig til at regne ved at se videoen, men videoen instruerer eleven i de discipliner, som der skal arbejdes med i timen. På sigt vil den type video også have en repeterende funktion foreleven, da videoen eksempelvis kan findes frem i forbindelse med en eksamen eller afgangsprøve.
Den komprimerende video
Formålet med en komprimerende video vil typisk være at støtte elevens læsning af vanskelige tekster. Jeg har især brugt denne type video som afsæt for læseforløb af romaner eller romanud- drag, hvor videoens funktion har været at hjælpe eleverne i gang med læsningen. I en sådan video har jeg introduceret og udvalgt nogle informationer, som skal åbne teksten op for eleven. Jeg har introduceret steder og personer, og jeg har talt om nogle af de litterære virkemidler, der gør sig gældende i teksten. Alt sammen, så det bliver lettere at komme i gang med læsningen. Det samme kan gøres ved læsning af fagtekster, hvor man som lærer kan forklare dele af tekstens pointer i en video. Dvs. samle de vigtigste informationer sammen til eleven. Det minder meget om det, man normalt ville bruge den efterføl- gende time på. Når man laver en komprimerende video, må man først udvælge de informationer, som er vigtige for forståelsen. Derefter skal informationerne sættes sammen i en ny form – fx ud fra en prioritering af væsentlighed.
Den informerende video
Den informerende video minder om de teksttyper, vi kender fra fagbøger og artikler i et leksikon, hvor en bestemt viden bliver formidlet. En informerende video indledes med, at der informeres om, hvilken kategori emnet tilhører – fx en lit- terær genre. Herefter gives der informationer om emnet ud fra bestemte kategorier. Fx komposition, handlingsforløb og personer. Byg videoen op på en overskuelig måde, så eleven fra starten har en idé om, hvad videoen handler om. Du kan med fordel begynde med konklusionen. Forklar derefter med eksempler, hvad emnet handler om. Pas på, at videoen ikke kommer til at bestå af alt for mange eksempler i forhold til emnet. Videoen bør fokusere på det vigtigste, dvs. det, som skal danne afsæt for arbejdet i klassen.

Videoproduktion

Når du har fundet ud, hvad videoens formål er, er det tid til den egentlige videoproduktion. En video kan være en optagelse med mobilens kamera, hvor du som lærer står foran en tavle og taler ind i kameraet. Måske har du sat mobilen i en holder, så den filmer på et stykke papir, hvor du skriver og tegner. Din video kan også være en skærmoptagelse af en PowerPoint- præsentation, som du har lavet med det gratis, netbaserede skærmoptagelsesprogram Screencast-O-Matic.com. Endelig kan din video være det, man kalder et tavlecast, som fx kan laves i iPad-appen Explain Everything. I den app kan du tegne og skrive på skærmen samtidig med, at du giver dine mundtlige instruktioner. Det hele sættes til sidst sammen til en video.
Der er mange muligheder rent teknisk, og det handler om at begynde, hvor de tekniske udfordringer er færrest. Så hvis det er nyt for dig at arbejde med video, vil kameraet i din mobil- telefon nok være den nemmeste start.

Jeg har lavet ti tips til flips som inspiration til at komme godt i gang med videoproduktionen.

  • 1) Tal hurtigt! Du taler langsommere, end du tror. Når jeg genser nogle af mine første videoer, er det påfaldende, at jeg lyder unaturlig i forhold til den måde, jeg normalt taler på. Problemet er, at jeg taler meget langsomt og artikuleret. Jeg gør det uden tvivl for at være mere tydelig, men jeg lyder i stedet meget kedelig. Ved eksempelvis produktionen af en skærmoptagelse, hvor man laver videoen ved at optage sin skærm, samtidig med at man taler i computerens mikrofon, kan det være svært at tale engageret til sin computer. Man sidder jo som regel alene foran computeren, og man kan hurtigt komme til at lyde som en person, der sidder og taler med sig selv. Og det dur ikke. For man taler ikke med sig selv: Man taler til sine elever! I en video skal stemmen bære et engagement, der motiverer eleverne til at se videoen, og det kan komme ved at sætte far- ten lidt op. Man må gerne tale hurtigt på en video, da eleven jo kan sætte den på pause og gense.
  • 2) Skriv stikord! Men læs ikke op. Igen handler det om at have en engageret og naturlig tale i sin video. Man kan høre, når der bliver læst op af et manuskript, og det virker unaturligt. Prøv i stedet at efterligne den måde, du leverer stoffet på, når du står i klassen. Tal frit og brug stikord til at holde dig til emnet.
  • 3) Hold dig til ét emne! Vil du sige mere, så lav to videoer. Det skal være tydeligt, hvad din video handler om. Undgå derfor at behandle for mange emner i samme video. Det er en stor hjælp for eleven, at videoen er simpel i sin opbygning. Senere vil det være nemmere for eleven at finde og gense din forklaring til et bestemt emne, når videoernes indhold er tydeligt afgrænset.
  • 4) Gentag ikke dig selv! En video kan spoles tilbage. Ved et traditionelt tavleoplæg har mange det med at gentage sig selv. Man siger tingene på forskellige måder og forsøger konstant at være sikker på, at alle nu også har hørt, hvad man har sagt. Men der er ingen grund til at gentage lange forklaringer i en video. Gør det hellere klart, at videoen kan ses igen, hvis indholdet ikke er forstået. Det kan dog være en god idé at opsummere vigtige pointer til slut.
  • 5) Kom til sagen! Ingen lange indledninger. Lav en ultrakort introduktion, hvor du gør rede for de lærings- mål, du har for videoen – begynd så på emnet. Desuden bør man forsøge at fange elevernes interesse ved at begynde med det mest spændende.
  • 6) Længde? 5 min. Den formidling, der foregår i en video, skal være meget kon- centreret. En video kan være fyldt med informationer, der skal afkodes, og derfor skal den holdes nede i tid, så eleven kan bevare overblikket. Lav hellere to korte videoer end én lang video.
  • 7) Tag ikke om! Det er kun dig selv, der bemærker små fejl. One take! Det vil helt sikkert lette din forberedelse, hvis du fra begyndelsen lærer at acceptere de små fejl, som du uden tvivl kommer til at lave. Man kan hurtigt bruge en masse forberedelsestid på efterredigering eller på at optage om, fordi man bliver forfængelig i forhold til produktionen. Men det gør ikke noget med små fejl. Ved videoer, hvor man eksempelvis bruger kameraet i sin telefon til at lave en optagelse af sig selv, handler forfænge- ligheden nok især om, at man ikke er vant til at se sig selv på video. Men du skal huske, at eleverne er vant til både at se og høre dig undervise. En lille fejl i det faglige indhold er heller ikke altødelæggende og kan ofte klares ved, at man nævner fejlen i en kommentar under videoen. Det er langt hurtigere end at begynde på en ny optagelse. Det handler altså om at arbejde effektivt i sin forberedelse og forbedre sin præstation fra video til video.
  • 8) Brug kendt teknik! Men prøv nye metoder – video er sjovt. Man kan hurtigt komme til at fokusere meget på teknik, når man arbejder med video. Ny teknik koster forberedelsestid, så det handler om at begynde med at anvende en teknik, som ikke er for kompliceret. Når man så er kommet godt i gang, skal man også prøve ny teknik af. Fx at lave tavlecast eller skærmoptagelser. Forskellige programmer kan hjælpe med at gøre indholdet mere tydeligt og interessant. Derudover er det sjovt at lave video, når man begynder at opdage de mange muligheder, der er for optagelse – og sjov forberedelse skal man bestemt ikke snyde sig selv for.
  • 9) Undgå “Hej 5. klasse”! Videoen skal genbruges. Din video skal kunne genbruges næste gang, du skal præsentere samme emne. Derudover skal din kollega også kunne bruge videoen, så det handler om at gøre præsentationerne generelle.
  • 10) Du er ikke Steven Spielberg! Og det er OK. Vi skal ikke lave stor film- eller tv-kunst. Det er helt OK, at vi er lærere, der laver videoer til vores undervisning.

Del videoen

Når du har din færdige video klar, skal du finde en måde at dele din video med eleverne. I denne sammenhæng handler det om at få videoen på internettet, så eleverne kan tilgå den der. Mange grundskoler og gymnasier har adgang til skoletube.dk, som er en udmærket videoplatform. Alle har adgang til You- Tube, som er den mest brugte videoplatform på internettet. Der er også andre platforme, og det betyder egentlig ikke så meget, hvilken du vælger. Det vigtigste er, at du får videoen uploaded, så der bliver genereret en URL-adresse – dvs. et link til din video. Et link er den direkte henvisning til videoen, som du kan dele med dine elever. Det kan du fx dele på skolens intranet, hvis du har mulighed for at sende ugebrevet eller -skemaer ud til din elever. Et link i et ugeskema gør det meget nemt for eleven at finde frem til videoen.

Det er vigtigt at tænke på Flipped Learning og arbejdet med video til undervisning som et redskab, der kan understøtte det arbejde, man i forvejen laver. Det er i det kollektive rum, hvor eleverne er fælles om at tilegne sig kompetencer i forhold til faget, at den egentlige læring finder sted. Det er i dette rum, at man som lærer kan bruge sine pædagogiske og didaktiske kompetencer til at inspirere og udfordre eleverne i deres ar- bejde. Ved at lægge demonstrationer og oplæg som videoklip i det individuelle rum kommer der mere fokus på interaktionen mellem eleverne i deres læringsproces og mere tid til, at man som lærer kan støtte denne proces i det kollektive rum. Derved bliver Flipped Learning et redskab, der giver mulighed for at tilrettelægge en mere elevaktiverende undervisning.

Rigtig god fornøjelse med at flippe.

Anders Schunk, Aarhus, marts 2015

Share Button