Forældre.001

Forældre og Flipped

Posted on Posted in Blog

“Det viste sig, at mange af forældrene så videoerne sammen med deres børn og selv lærte mere om naturvidenskab, og det førte til interessante samtaler mellem eleverne og deres forældre om indholdet af videoerne og emnerne i undervisningen.”

Forleden på min facobookside Flipped Classroom v/Anders Schunk delte jeg et ovenstående citat, som er fra Jon Bergmann og Arons Sams bog “Flipped Classroom – vend din undervisning på hovedet”.

Jeg har helt fra begyndelsen været ret opmærksom på det, at forældrene kiggede med, når jeg lavede en video, som deres børn skulle se derhjemme. I begyndelsen kunne det godt virke en smule skræmmende, at forældrene på den måde fik indblik i min undervisning. Jeg kunne jo risikere, at de fandt fejl i mit indhold eller, at de var uenige med min måde at undervise på.

Men der skete selvfølgelig det, at forældre faktisk var rigtig glade for at få et indblik i undervisningen. En far sagde:

“Når undervisningen kommer hjem i vores hus, bliver der sat en ny og tydelig ramme for undervisningen. Det nyder både vores dreng og vi meget, og vi får god mulighed for at støtte ham.”

Det er en kendt sag, at det kan være svært for forældre at hjælpe deres børn med lektierne. Men når forældrene kan få den samme vejledning som deres barn, giver det helt nye mulighed for at de kan give støtte.

En mor i klassen sagde:

”Det er fantastisk at få de samme oplæg som ens barn, da det giver meget bedre mulighed for at svare på spørgsmål og støtte op. På vores sidste ferie så min datter og jeg en af vejledningsvideoerne i bussen på vej ind til Barcelona, og pludselig sad vi og drøftede litterære virkemidler som den største selvfølge.”

Det, synes jeg, er et fedt citat. Tænk at litterære virkemidler bliver bragt ud af skolens rammer og ind i barnets hverdag.

Share Button