Skærmbillede 2015-05-29 kl. 10.40.45

Flipped Learning – vend din undervisning på hovedet

Posted on Posted in Blog, oplæg
Undervisningsformen flipped learning kan gøre undervisningen mere dynamisk og differentieret. Børnene får tavleundervisningen derhjemme i form af video-podcasts og mini-spørgeskemaer. Det giver læreren mere fleksible rammer til at anspore hver enkelt elevs læring.

Af Bjarke Frydensberg, Magasinet Undervisning april 2014

Når klokken ringer ind på Elev Skole nord for Aarhus, og 4. B skal have dansk, har eleverne allerede tyvstartet på undervisningen derhjemme. I stedet for at bruge første del af timen på at lytte til lærerens oplæg kan de springe tavleundervisningen over og gå i gang med deres opgaver. Der er nemlig vendt op og ned på hjemmearbejde og klasseundervisning i konceptet flipped learning, som dansklærer på Elev Skole Anders Schunk Pedersen praktiserer. Væk fra ‘one size fits all’ Som nyuddannet lærer søgte Anders Schunk Pedersen et alternativ til den traditionelle undervisningsform, hvor der ofte går en stor del af timen med at stå foran klassen og holde oplæg for elever, der sidder passivt og lytter. Og så var det vigtigt for ham at finde måder at håndtere de mange elevers forskellige udfordringer på. Nu består hans forberedelse ofte i, at han laver en video, han lægger på nettet, med det oplæg, han ellers ville have holdt på skolen. Det ser eleverne så derhjemme inden timen. Det giver nogle didaktiske muligheder, der ikke er til stede i en traditionel undervisning. “I stedet for at se mig snakke ved tavlen kan de se en video på YouTube. De kan se den flere gange, spole frem og tilbage for bedre at forstå det eller se den sammen med forældrene, så forældrene også kan hjælpe og følge med i, hvad deres børn lærer,” siger Anders Schunk Pedersen. For Anders er flipped learning en måde at differentiere hans undervisning på. Det kan nemlig frigøre en stor del af tiden i klasseværelset til, at læreren kan hjælpe og sparre med eleverne, mens de arbejder. På den måde er der mere tid til at imødegå de udfordringer, den enkelte elev har. Samtidig kan videoformatet give eleverne nogle frihedsformer og en fleksibilitet: “For nogle elever kan det være lidt stressende at sidde i et klasseværelse, hvor man har antennerne ude på alle mulige ting, og hvor man udstiller sig selv, hvis man spørger om noget, man har svært ved at forstå.”

Læs hele artiklen her…

Share Button