Skærmbillede 2015-05-29 kl. 10.55.00

Flipped Learning flytter tavlen hjem i sofaen

Posted on Posted in Blog, presse
Innovation er både et mål, et middel og et perspektiv hvorigennem vi i stadig højere grad udfordrer og udfordres på vores tilgang til arbejdet.

Af Luna Svarrer, Personaleweb 14, januar 2014

Flipped Learning er ved at få fat i folkeskolelærerne med begrebet Flipped Classroom. Konceptet tager undervisningen ud af klasselokalet, åbner op for skolens grænser og lærernes elev-tid. Den gør det muligt for eleverne at sætte læreren på pause, spole tilbage og repetere utallige gange. For video spiller nemlig en central rolle i det amerikanske koncept Flipped Learning.

Anders Schunk, folkeskolelærer på Elev Skole i Århus, har arbejdet med digital undervisning i tre år. For et år siden stiftede han bekendtskab med Flipped Learning. For ham blev det en metode, der skabte mere tid til elevernes behov og mere aktiv undervisning.

– Det gode er, at der bliver mere tid til aktiv undervisning. Alle lærere vil gerne lave mere aktiv undervisning, hvor eleverne ikke bare sidder ned, fortæller Anders Schunk.

TIP OS Kan Flipped Learning skabe innovation i dit fag?

Den normale tavleundervisning blev flyttet fra klasseværelset til hjemmelektier. Arbejdsøvelser der ofte var lektie, bliver i stedet en central del af undervisningen. Det er nemlig både let og teknologisk muligt at frigøre lærernes monologer fra klasselokalet og præsentere dem på en video.

Video som lektie

Når videoen kommer med hjem som lektie, frigør det lærerens tid i klasselokalet. Læreren kan springe direkte til spørgsmål eller øvelser. Selvom video-lektien virker mere overkommelig, er det stadig et medie, eleverne skal vænne sig til.

– En video er også en slags tekst, eleverne skal lære at læse. Og det kræver lidt tid at få elever til at lave denne type lektie, fortæller Anders Schunk.

Eleverne skal lære at fortolke videoen og de nye elementer og muligheder, der kommer i spil, når man ser en video.

– Videoen er på mange måder bedre end at få en tekst for. Fordi man kan lave den mere sammensat med både modeller, lyd, billeder, skrift og tale. Men det er også en kompliceret tekst, de skal lære at afkode, så der er stadig fokus på, ‘husk nu at lave jeres lektier’, fortæller han.

Læs hele artiken her… 

Share Button