flip_din_undervisning

Få rabat på den nye bog om Flipped Classroom

Posted on Posted in Blog

Det sidste år har 20 danske undervisere arbejdet på at sætte denne bog sammen, som giver en grundig og varieret introduktion til Flipped Classroom. Bogen Flip din undervisning er en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, og den udkommer i næste uge den 27. april på Turbine forlaget. Allerede nu kan du bestille bogen, som du kan læse mere om på denne side. Her finder du også information om hvordan, du får introduktionsrabat på udgivelsen.


 

Få rabat på bogen

I forbindelse med udgivelsen af bogen er det muligt at købe med rabat.

Du kan i en begrænset periode få 10% rabat ved at bruge kampagnekoden flip10, når du bestiller bogen på Turbine forlagets hjemmeside.

Du trykker simpelthen bare på den røde boks et par linjer nede her på siden, trykker bestil bogen, når du kommer ind på Turbine forlagets hjemmeside, går til kassen og tilføjer så kampagnekoden flip10 til dit køb. De 10% bliver så trukket fra prisen, hvilket du vil kunne se i den endelige faktura på bestillingssiden. Du kan både bestille med kreditkort og EAN-nummer.

Hvis du gerne vil bestille flere bøger og få større rabat, så læs længere nede.

BESTIL BOGEN MED 10% I DAG


Få mængderabat på bogen

Hvis du gerne vil glæde en gruppe lærere, konsulenter, skoler eller andre med en god bog til sommerferien, så er det muligt at få mængderabat ved køb af flere bøger.

  • Ved køb af 5-9 bøger kan du få 15% rabat på bøgerne.
  • Ved køb af 10-19 bøger kan du få 20% rabat på bøgerne.
  • Ved køb af 20 eller flere bøger kan du få 30% rabat på bøgerne.

Hvis du er interesseret i at købe en større mængde bøger med ovenstående rabatter, så sender du bare en mail til mig og skriver hvor mange bøger, du er interesseret i. Jeg sender så en unik rabatkode tilbage, som du kan bruge til dit køb. Send mig en mail på andersschunk@gmail.com

BESTIL BØGER MED MÆNGDERABAT


Bogens tre dele

Den første del af bogen giver først en introduktion til emnet i en dansk kontekst. Vi skal dernæst kigge på den danske lærerrolle, hvad der kendetegner en flippet undervisning, hvordan elevcentreret undervisning kræver mere end en strukturel ændring af undervisningen, og derudover skal vi stifte bekendtskab med to didaktiske modeller, der er udviklet til flipped-tilgangen.

Bogens anden del breder emnet ud og kigger på en række områder, som er interessante i forhold til undervisning og læring i relation til Flipped Classroom og Flipped Learning. Hensigten med denne del af bogen er at perspektivere til fokusområder, som vi i forvejen beskæftiger os med i skolen. Det kan være evaluering, differentiering og målstyret undervisning. Derudover vil anden del fokusere på nogle af de muligheder, der er for at bruge tekniske og digitale redskaber til blandt andet at lave quizzer, videoer og online undervisning i relation til Flipped Classroom og Flipped Learning.

Den afsluttende tredje del af bogen indeholder to kapitler med beretninger fra en flippet hverdag i henholdsvis grundskolen og gymnasiet. Her vil forfatterne beskrive nogle af de konkrete udfordringer og erfaringer, som de har haft i forhold til at implementere en undervisning med videointroduktioner og større fokus på elevens aktive deltagelse i læreprocessen.

En stor tak til alle forfattere, som hver især har bidraget med deres viden og kompetencer. Resultatet af forfatternes arbejde er en bog, der beskriver Flipped Classroom og Flipped Learning i en dansk kontekst med mange forskellige indgangsvinkler. Budskabet er: Flip din undervisning!

Bogens forfattere

Udover et kapitel fra mig selv, har bogen bidrag fra Roland Hachmann, Henning Romme Lund, Anne Boie Johannesson, Peter Holmboe, Per Gregersen, Thomas Dyreborg Andersen, Rasmus Kragh Wendelbo, Marie Lohmann-Jensen, Tobias Kidde Skov, Søren Jørgensen, Kristian Kildemoes Foss, Morten Phillips, Peter Jespersen, Stine Karen Nissen, Henrik Levinsen, Uffe Lyngdal Sørensen, Morten Barasinski, David Jørgensen og Jesper Friis Larnæs.

I nedenstående videoer præsenterer forfatterne deres kapitler. Se flere interviews her.