BETTCAM.006

BettVlog

Posted on Posted in Blog

I uge 3 var jeg i London for at deltage i årets Bett Show. Jeg besluttede mig inden turen for at prøve noget af, som jeg længe havde haft lyst til. Jeg ville lave en vlog. Altså, en v(ideo)(b)log. Idéen var at fortælle en historie fra Bett hver dag, som 1) skulle præsentere Bett og 2) tale om Flipped Classroom. I løbet af hver dag filmede jeg med mit kamera, redigerede når jeg kom hjem på hotelværelset om aftenen og uploadede så den færdige film til min facebookside og YouTube-kanal dagen efter. Det blev til fire små film, som dækkede min tur fra mandag til torsdag.

Det var ekstremt tilfredsstillende at lave de fire film. Det var et godt projekt, som hver dag gav mig noget at fokusere på, og arbejdet med at filme og redigere blev en ret central del af min tur. Det er første gang, at jeg har prøvet at klippe optagelser fra en dags oplevelser sammen på den måde, som jeg gør i de fire film. Men jeg synes virkelig, at det er en god måde at lave dagbog fra en tur som den, jeg var på i sidste uge. Det bliver ikke den sidste omgang vlogs fra min side.

Her kan du se de fire film fra Bett 2016, hvor jeg forsøger at præsentere Bett samtidig med, at jeg taler om Flipped Classroom.  Kom med på PreBett, på rundvisning i Excel London, til oplæg med Gyldendal på grådig jagt efter slik og kuglepenne og en del mere.